Gåtur – togtur – bustur – udflugter

Børnenes læring, når vi tager på udflugter, handler om at begå sig i trafikken og i det offentlige rum. Børnene holder hinanden i hånden og skal følges ad i en række, hvor man skal vise hensyn og være påpasselig.

Børnene får en viden om at man skal købe billet og at man skal vise den på forlangende.

Når vi er i skoven får børnene en usynlig ramme at bevæge sig indenfor, hvilket opøver dem i at være opmærksomme på hvor de er og hvor de voksne er. Samtidig med at vi viser hinanden tillid.

Ved tur til faste udflugtsmål opøver vi genkendelighed og tryghed ved at kunne genkende steder.

Følgende læreplanstemaer er i spil: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6